Skip to the content

Avlsdyr til England og Skotland

2 super ungtyre solgt til England

Vi har netop eksporteret en gruppe på 8 avlsdyr til England og Skotland. 3 kvier er solgt til Gavin Dunbar, Drumboy Herefords i Skotland. Gavin besøgte Moeskær Hereford og en lang række andre danske Hereford-avlere i efteråret 2018 for udse sig ny genetik til sin besætning. Efter de mange besøg var Gavin ikke i tvivl om, at hans nye avlsdyr skulle være fra Moeskær Hereford.

Valget faldt på 3 kvier fra ko-familierne Kashmir, Keepsake og Alma. 2 løbekvier og 1 kvie drægtig med Elm-lodge Emperor. 

Til Fabb Hereford i England har vi solgt 2 avlstyre og 2 kvier. Fabb-familien er en mange-årige venner og brugere af vores avlsprogram. Dyrene til Fabb tæller nogle meget særlige afstamninger bl.a efter ANL Tahoe 23B, CRR Catapult og Moeskær Samson. Hundyr-linierne inkluderer bl.a Unique, Cindy og Pebbles.

For både Gavin Dunbar og Fabb Herefords gælder, at de begge ønsker at bevæge sig væk fra den udbredte engelske genetik og i stedet satse på genetik, der er funktionel. Bl.a Lette kælvinger, mælk og yver-kvalitet, kødfylde osv.