Moeskær Crossfire 1474 er en ung tyr, som kommer med mange kvaliteter.
Han er meget mørk, kødfuld og har høj tilvækst. Samtidig fødes hans afkom let og han har masser af mælk i afstamningen. Tilmed har en meget anderledes afstamning, som gør, at han kan bruges på stort set alle hundyr, også kvier.
Han har allerede vist sit værd i avlen. Fx blev en søn efter ham nr 1 på den norske individprøve og efterfølgende solgt for rekordbeløb på individprøvens auktion, nemlig 110.000 norske kroner.