Moeskær Samson 1480 er en helt ekstrem kødtyr, som imponerer enhver, som har besøgt vores besætning. Vi har aldrig set en tyr med så meget lårfylde.
Moeskær Samson 1480 er ikke blot en kødtyr. Han besidder samtidig en lang række værdifulde egenskaber, som gør ham meget eftertragtet. Bl.a:
- Homozygot Polled (ren polled)
- lav fødselsvægt
- masser af mælk
- ekstrem nøjsomhed, lavt foderforbrug
- god tilvækst
- meget stærke lemmer og god bevægelse
- roligt temperament
- høj frugtbarhed
Samson er nærmest en klon af sin verdenskendte far NJW Hometown 10Y fra USA. Hometown har vundet alle de største dyrskuer i USA og er en af de populæreste tyre i nyere tid. Prøv at se billederne herunder hvor slående ligheden mellem Samson og faderen Hometown i virkeligheden er.
Samson er en tyr, som vil kunne forbedre en masse i mange besætninger. Derfor er efterspørgslen efter sæd af ham også meget stor. Der udbydes dog kun få doser til salg i Danmark.