Skip to the content

Om os

Vi er en familie på 5 bestående af Henrik og Kari samt børnene Lisa, Mikkel og Mads.

Moeskær Hereford blev oprindeligt grundlagt af Henrik's forældre Jette og Svend Erik Andersen tilbage i 1985, hvor de var blandt de allerførste til at importere levende avlsdyr fra Canada. Der er gennem årene importeret omkring 60 dyr fra Canada. Besætningen har således fra start været baseret på absolut topavl.

Henrik har været involveret i besætningens avlsarbejde siden barnsben og som blot 25-årig overtog han bedriften efter sin fars pludselige død. 

Besætningen består af ca 60 moderdyr og der udføres desuden et meget opfattende avlsprogram med sæd og embryoner.

Moeskær Hereford har de seneste mange år været dominerende i både avlen og på dyrskuerne. Alene på Landsskuet har dyr fra besætningen de seneste 10 år vundet Grand Champion 7 gange og Reserve Grand Champion 3 gange.

Et af de største øjeblikke var, da tyren Moeskær Compass blev kåret til Champion of the World i Texas i 2018.

Moeskær Hereford er i dag en af de største leverandører af avlsdyr og genetik til andre avlere over hele Europa. Sågar også til USA, Canada, Australien og New Zealand.

I Danmark kan man i næsten enhver avlsbesætning samt i mange europæiske topbesætninger finde genetik, der stammer fra Moeskær Hereford.

Kort sagt avler vi efter funktionelle dyr, som er avlssikre og har en anderledes afstamning

Avlsstrategi

 

Vores besætning adskiller sig fra alle andre ved at bygge på helt unikke afstamninger med meget høj avlssikkerhed.

Netop høj avlssikkerhed i vores dyr og især egenskaber såsom muskelfylde, tilvækst, mælk, lette kælvninger og nøjsomhed prioriterer vi meget højt.

Med en forholdsvis stor besætning er det vigtig for os med fokus på, at dyrene skal være så funktionelle som muligt. At give os et stort output med et lille input. Vi har ikke tid og råd til problemdyr.

Vi bruger aldrig indekser og kåring i vores selektion, men derimod i et vist opfang EPD-tal.

Et kendetegn for vores besætning er, at den bygger på afstamninger som ikke findes i andre danske og europæiske besætninger. Dette giver os mange flere muligheder i avlsarbejdet. 

Kort sagt avler vi efter funktionelle dyr, som er avlssikre og har en anderledes afstamning. Det har betydet, at vores besætning i dag sætter et betydeligt præg på avlen i Danmark og mange lande.

Topavlere, tyrestationer og avlsforeninger fra hele verden henter kontinuerligt nyt avlsmateriale hos os. Du vil derfor finde genetik fra Moeskær Hereford i mange besætninger rundt om i verden.