Skip to the content

Godt Nytår

På trods af aflysninger af årets dyrskuer, så har 2020 alligevel været et endnu et fantastisk år for Moeskær Hereford. Også i 2020 har vi oplevet meget stor interesse for genetik fra vores besætning fra både danske og udenlandske Herefordavlere.

Alene til eksport har vi i 2020 solgt mere end 30 avlsdyr samt sæd og embryoner til i alt 14 lande. Hertil kommer alle vores trofaste kunder og kollegaer i Danmark, som år efter år henter avlsmateriale hos os. Det er vi stolte over og taknemmelige for.

I 2021 ser frem til både at anvende og få kalve efter en lang række spændende tyre og køer, som vi har hentet ind fra Nordamerika. Ganske enkelt de bedste Hereford'er efter vores mening.

Vi ønsker hermed alle vores Hereford-kunder og -kollegaer et Godt Nytår.