Om kødet

Kød fra Hereford-kødkvæg er den absolutte topklasse. Racen er en af de ældste kvægracer og den er beregnet til kun at producere det allerfineste kød. Dens helt særlige fedtmarmorering giver kødet den ekstra smag og mørhed, som har sikret den 1.-pladser i utallige smagstests. 

For at kød får smag, så skal der nemlig være den rette mængde fedt. Hverken for lidt eller for meget. Mange racer er avlet meget fedtfattige med tørt og smagløst kød til følge. Hos andre sidder der blot en fedtrand rundt i kanten. Hereford er en af de få racer, der har fedtmarmoreret kød. Det vil sige, at der en lille mængde fedt inde i kødet, som giver meget mere smag med saft og kraft.

Dyret aflives oftest hjemme på gården med et enkelt skud for panden, mens det står og spiser. Dyret aflives derfor helt uden stress i sine vante omgivelser. Straks efter aflivningen transporteres dyret den korte vej til slagtehuset, hvor det modtages af den kyndige slagter. Både før og efter aflivning kontrolleres og godkendes dyret af embedsdyrlægen.

Vores dyr slagtes på et af vores gode lokale slagtehuse, enten Onsild eller Djurs Slagtehus. Her bliver kødet krogmodnet, så det opnår den helt rigtige mørhed. Slagteren udskærer desuden kødet helt efter ønske.

Dyrevelfærd fremfor alt

Vores dyr skal have et så naturligt liv som muligt og vi går aldrig på kompromis med dyrevelfærden. Hele deres liv er de fritgående. Køerne kælver om foråret en kalv, som de selv opfostrer. Efter ca 6-8 måneder er kalven så stor, at den når fravæningsalderen og koen stopper med at give mælk til kalven. Ligesom i naturen.

Fra om foråret og hele sommeren og indtil det bliver efterår går vores dyr og græsser på de store eng- og naturarealer i ådalen mellem Virring, Moeskær og Krogsager. Området har et ekstremt rigt dyre- og planteliv, som kreaturerne er yderst vigtige i at opretholde. Med deres græsning sørger de for at områderne ikke springer i skov og lukket bevoksning, men i stedet skaber plads til mange plantearter, insekter, padder og fugle. Et eksempel er viben, som stortrives i området, men som ikke ville have en chance uden køernes hjælp.

Om vinteren har dyrene adgang til store stalde med masser af luft og tørt halm. Her fodres de med hø og græs, som om sommeren er bjerget fra vores engarealer.

Vi synes ikke om den måde, man i øjeblikket holder kvæg på i fx mange naturparker. Altså at dyrene skal gå ude om vinteren og selv finde deres føde. Kreaturer er ikke spor anderledes end mennesker når det kommer til regn, kulde og rusk. Da vil de meget hellere ligge i dejlig tørt halm og med tag over hovedet samt fri adgang til lækkert foder. For os er dét dyrevelfærd.

Ikke økologisk, men så alligevel....

Dyrene fodres med vores eget hjemmeavlede foder. Det er typisk græs, hø og korn. Vores bedrift drives efter økologiske principper. Det vil sige uden brug af sprøjtemidler og vækstfremmere. Faktisk er en del af vores arealer godkendt som 100% økologiske ligesom en anden del af vores arealer er såkaldte §3-arealer. Det er arealer af sjælden naturtype og som ligger uberørt udover kun at blive afgræsset af dyrene.

Vores bedrift kan dog alligevel ikke få autorisation som økologisk. Det skyldes, at vores besætning er en af de allerfineste avlsbesætninger og gener fra vores dyr efterspørges af avlere fra hele verden. I stedet for at sende vores avlsdyr ud på lange transporter, så sender vi hellere nedfrosset sæd fra tyrene og nedfrosne æg fra køerne afsted. Ligesom man kender det fra mennesker i fertilitetsbehandling. Selv om denne teknik er ufarlig og på mange måder mere dyrevenlig end at sende avlsdyr på lange rejser, så anses teknikken alligevel for "unaturlig" indenfor økologi, hvorfor vi altså ikke kan få økologisk autorisation.